
Står du over for et generationsskifte i din virksomhed, eller befinder du dig måske midt i det? Er du i tvivl, er der opstået problemer med banken, kunderne eller medarbejderne – eller måske med din efterfølger?
Et generationsskifte i virksomheden kan give mange søvnløse nætter, men en god sparringspartner kan være med til at sikre, at generationsskiftet bliver til en succes, og at forløbet ikke kommer til at være alt for overvældende, stressende og tidskrævende.
Jeg kan være den sparringspartner, du står og mangler. Jeg har mange års erfaring og stor viden inden for generationsskifte i virksomheder, og jeg kan derfor tilbyde kompetent rådgivning.
Jeg holder selv til i Kastrup, og jeg hjælper derfor både ejer og overtager i forbindelse med generationsskifte i virksomheder på Amager og i hele København, men jeg tilbyder min hjælp og sparring i hele Danmark.
Forskellige former for virksomhedsoverdragelse
Der findes forskellige former for virksomhedsoverdragelse:
- Almindelig overdragelse mod vederlag
- Overdragelse med skattemæssig succession mod vederlag
- Overdragelse med skattemæssig succession som gave
En almindelig overdragelse kan ske til en hvilken som helst person, og du vil blive beskattet af den sum, der bliver betalt for din virksomhed.
Overdragelse med skattemæssig succession anvendes typisk i forbindelse med familieejede virksomheder, idet overdragelsen kun kan ske til:
- Dine børn
- Dine børnebørn
- Dine søskende og deres børn og børnebørn
- Din samlever såfremt I har været samboende i mere end to år
- En medarbejder der i de sidste fem år har været fuldtidsansat i mindst tre år
Kompetent rådgivning der skaber tryghed
Med min virksomhedsrådgivning kan både du og dine ansatte føle jer helt trygge under processen, når der kommer en ny ejer til virksomheden. Det er en proces, hvor der kan opstå mange spørgsmål undervejs, og det kan skabe stor utryghed blandt medarbejderne.
Det ligger til menneskers natur at være utrygge i forbindelse med forandringer, og de ansatte vil derfor med stor sandsynlighed også føle sig utrygge i forbindelse med et generationsskifte i din virksomhed – for hvad nu hvis de ikke kan det, den nye ejer forventer af dem? Hvad nu hvis de ikke kan samarbejde? Hvad nu hvis der kommer en omstrukturering, og der ikke er behov for dem længere?
Kontakt mig for sparring under generationsskifte i din virksomhed
Du er velkommen til at kontakte mig på telefon 40 75 48 01 eller e-mail ml@laiderz.dk for sparring og rådgivning i forbindelse med generationsskifte i virksomheden. Jeg hjælper dig, uanset hvorhenne i landet du befinder dig!
Næste skridt
Tal med Marianne
En indledende samtale om dig, din virksomhed og det, du gerne vil forandre.
